Ejerforeningen Nordstrand
Regler for benyttelse af gildesal
§ 1.
Reservering skal ske hos viceværten og der erlægges det til enhver tid, af foreningens bestyrelse, fastsatte depositum hos vicevært eller på gildesalens kontonummer.
Depositum er til sikkerhed for skader der anrettes på inventar, gulv, porcelæn m.v. Beholdningsliste er opslået i køkkenet.
Efter hvert lejemåls ophør vil gildesalen blive besigtiget, inden depositum tilbagebetales.
§ 2.
Gebyr for leje af gildesalen er det til enhver tid af ejerforeningens bestyrelse fastsatte.
Hverdage: 300,- kr.
Nøgle kan afhentes hos viceværten om morgenen fra kl. 7:30 og skal afleveres i postkassen om aftenen.
Week-end: kr. 1.000,- kr.
Nøgle kan afhentes hos viceværten fredag eftermiddag og skal afleveres i postkassen søndag aften.
Såfremt gildesalen i forbindelse med hverdagsarrangement ønskes til rådighed fra dagen før, eller afleveres dagen efter, betales der for 2 dage.
§ 3.
Lokalerne kan lejes få timer eller et ønsket antal døgn ad gangen.
Døgnleje: lokalerne er disponible fra det aftalte tidspunkt på den reserverede dag og til det samme tidspunkt de(t) efterfølgende døgn.
Såfremt man ønsker at disponere over lokalerne før eller efter den egentlige lejedag, må der foretages reservation for dagen/dagene og betales normal leje herfor.
Nøglen til gildesalen udleveres den dag, lejemålet begynder.
§ 4.
Såfremt en reservation ønskes annulleret, tilbagebetales depositum, hvis annulleringen sker senest 14 dage før den reserverede dag.
§ 5.
Musiceren samt anden adfærd skal foregå så afdæmpet, at det ikke er til gene for de omkringliggende lejligheder.
Især skal der efter kl. 24 udvises særligt hensyn til omkringboende.
Spilles der for åbne døre, overtrædes Politivedtægten, hvorfor generede naboer kan kontakte Politiet herom.
§ 6.
Ved lejeperiodens ophør skal lokalerne være ryddet for madvarer, være rengjorte, samt borde og stole stillet på plads. Borde må ikke stables.
Såfremt ovenstående ikke er tilfredsstillende udført, foretages udbedring af skader/manglende inventar på lejers regning.
§ 7.
Der er ikke duge, håndklæder, viskestykker og visse dele af køkkengrej i gildesalens køkken.
§ 8.
Det er forbudt at medtage hunde, katte og andre husdyr i lokalerne.
§ 9.
Lokalerne udlejes kun til herværende beboere.
Ejerforeningen Nordstrand © 2010